TBS AutoSTOP sparer traktortimer og forøger sikkerheden

    ”Jeg bliver simpelthen sur, når mine traktorer holder i tomgang rundt omkring. Det koster sgu dyrt i traktortimer og service. Kan du ikke gøre noget?!” Sådan cirka lød det, da en af værkførerne hos Fendt-specialisten TBS en dag mødte en af servicekunderne på værkstedet.

    TBS AutoSTOP er konstrueret af to traktormontører hos TBS Starup.

     

    Og, jo. Det viste sig, at den udfordring kunne serviceteamet godt løse. Resultatet er TBS AutoSTOP, som i korte træk består af et enkelt system, der kan eftermonteres på alle Fendt. Det registrerer, at sædet ikke er belastet, og efter 3 minutter slukkes traktoren automatisk. Hvis chaufføren i særlige tilfælde har behov for at parkere traktoren i tomgang, kan systemet afbrydes via en diskret placeret kontakt, men aktiveres automatisk igen efter at traktoren har været slukket.

    Dyre timer spares

    Man kan spørge sig selv, om det virkelig er nødvendigt med den slags automatik, men værkfører Jacob Ottosen fra TBS i Starup er sikker på, at der er noget om snakken. ”Vi kan jo via vores diagnosesystemer se, hvor mange tomgangstimer en traktor har. Det er meget individuelt, men det er ikke usædvanligt med 10 – 15 % af timerne. Det er dyrt i service, som jo foregår efter timetalsintervaller, men også for brugtværdien, hvor lynhurtigt kan blive nogle dyre timer i en byttehandel, for 4.875 timer på tælleren er i en handelssituation meget mindre end 5.400 – uanset, hvad traktoren har lavet i de ekstra timer. Sikkerheden forøges også med TBS AutoSTOP, for risikoen for utilsigtet betjening af en traktor i tomgang er nu engang større end for en slukket traktor.

    På vegne af:

    https://www.tbs.dk/

     

    - ANNONCE-
    Tidligere artikelDanmarks nordligste maskinforhandler satser på Deutz-Fahr
    Næste artikelHANS HOLM MASKINFORRETNING A/S I TINGLEV FÅR NYE VAREMÆRKER I FORRETNINGEN

    EFTERLAD ET SVAR

    Indtast venligst din kommentar!
    Indtast venligst dit navn her