SAMSON nye gyllevognsserie giver ny standard for udbringning af naturgødning

SAMSON AGRO A/S med hovedsæde i Viborg, Danmark lancerer en ny gyllevognsserie –

SAMSON PG lI Genesis. SAMSON PG lI Genesis markerer en ny begyndelse for og bliver et supplement til SAMSON PG lI gyllevognen, som SAMSON har haft i produktion siden 2013. Den nye serie er bl.a. designet til montering med de størst mulige lavtryksdæk samt har forbedrede redskabsbærende funktioner, men er i øvrigt bygget på alle de kendte byggesten fra PG lI-serien.

SAMSON PG ll Genesis lanceres omgående (maj 2022) til sæson 2022/23 i to versioner, en 2-akslet version – PG ll 18 Genesis og PG ll 20 Genesis, med henholdsvis ca. 18 og 20 m3 kapacitet samt en 3-akslet version – PG ll 28 Genesis, PG li 31 Genesis og PG ll 35 Genesis, med henholdsvis ca. 28, 31 og 35 m3 kapacitet (den faktiske kapacitet er afhængig af valgte optioner på vognen).

Reducerer tryk og køreskader

Med PG ll Genesis serien følger teknologier og egenskaber, der sætter en ny standard for effektiv og præcis gylleudbringning. De 2-akslede SAMSON PG ll Genesis modeller er designet til montering af op til 1950 mm høje og 800 mm brede dæk, de 3-akslede op til 1850 mm høje og 800 mm brede dæk, som bidrager til at fordele marktrykket under gylleudbringningen optimalt. Dækkenes tryk kan let reguleres op eller ned, når der køres fra en type underlag til et andet, fx fra vej til mark eller afhængig af jord- og afgrødetype på marken vha. automatisk dæktryksregulering.

Vognserien fås desuden med det nyudviklede hjultræk SAMSON HPD (Hydraulic Power Drive) eller det allerede kendte HWD (Hydraulic Wheel Drive). Fælles for dem er, at en hydraulisk kraftoverføring fra traktor til vogn sørger for træk på en af gyllevognens aksler. Hjultrækket sørger for maksimal trækkraft også under svære betingelser som bakkede eller våde jordforhold og bidrager til reduceret tryk og køreskader i marken.

Maksimal smidighed, udbringningsnøjagtighed og komfort

Udover den køredynamiske oplevelse har også vognens redskabsbærende egenskaber været i fokus under udviklingen af PG ll Genesis. Her har særligt akselpositioner og vægtfordeling været vigtige parametre i forhold til at give maksimal frihed til at vælge netop den nedfælder eller bom til gyllevognen, der passer bedst til en given udbringningsopgave, samtidig med at den gode kørerkomfort bevares.

“Vi forventer at komme til at se meget mere til PG ll Genesis-serien i fremtiden. Udviklingen er foregået i et tæt samarbejde mellem SAMSONs udviklingsafdeling og en række landmænd og maskinstationer og vi er derfor sikre på, at vi her står med en ny type vogn, som er i stand til at løse en efterspurgt opgave i marken og dermed kan sætte nye standarder for gylleudbringning” siger Niels Haubjerg, Produktchef for gylleteknik hos SAMSON AGRO.

Udbringningen med SAMSON PG ll Genesis styres ligesom PG ll via SAMSONs SlurryMaster 8000-styring, der i samspil med den hårdføre aflæsningspumpe og det indbyggede flowreguleringssystem, sørger for, at gylle doseres og placeres effektivt og præcist til fordel for afgrøden, landmandens udbytte og vores fælles miljø.

SAMSON AGRO A/S lancerer SAMSON PG ll Genesis-serien omgående (maj måned 2022) med salg til kommende sæson.

 

Key features SAMSON PG ll Genesis:

SAMSON PG ll Genesis er designet til effektiv og præcis gylleudbringning. Med maskinen følger teknologier og egenskaber, der sætter ny standard for udbringning af naturgødning.

  • Udviklet til effektiv drift medhøj kapacitet og præcision
  • Udvidede redskabsbærende egenskaber, der muliggør anvendelse af et alsidigt redskabsprogram, inkl. SAMSON nedfældere og bomme
  • Opgraderet hydraulisk platform, der øger smidighed og præcision i udbringningsarbejdet
  • Robust aflæssepumpe med ydelse på op til 15.000 liter pr. minut
  • Integreret SAMSON flowreguleringssystem, der sikrer særdeles nøjagtig dosering, uanset om der køres op eller ned ad bakke
  • Omrøringsfunktion i gyllevognen, der sikrer et homogent indhold af næringsstoffer i gyllen
  • Styringssystemet SlurryMaster 8000 giver fuld kontrol over maskinen og dens funktioner. Styringen, der er kompatibel med ISOBUS sektionskontrol og variabel tildeling, sikrer en ensartet udbringning og optimerer udnyttelsen af næringsstofferne i materialet
  • Integreret SAMSON ejektor-vakuum-pumpesystem
  • Kombinerbar med et bredt udvalg af fyldesystemer
  • Sektionsopbygget tank, der skaber høj vægtoverførsel til traktoren uanset mængden af gylle i tanken
  • Store og brede lavtryksdæk, der fordeler marktrykket optimalt
  • Leverbar som option med SAMSON HPD eller HWD hjultræk
  • Let at trække i såvel bakkede som våde jordforhold
Om SAMSON

SAMSON AGRO producerer gyllevogne og spredere med henblik på størst mulig udbringningseffektivitet og bedst mulig udnyttelse af næringsstofferne i naturgødning. SAMSON leverer et bredt udvalg af naturgødningsmaskiner, -redskaber og udbringningsteknik, hvor alle elementer i gødningsprocessen er indtænkt. Målet er at imødekomme landbrugsindustriens efterspørgsel på innovative, miljørigtige kvalitetsløsninger til udbringning af naturgødning.

SAMSON AGRO A/S er en del af SAMSON GROUP A/S. SAMSON GROUP består af selskaberne SAMSON AGRO A/S, Samson Agrolize A/S, Samson Agrolize AB, SAMSON AGRO SASU og SAMSON AGRO SP Z.o.o. Koncernen driver mærkerne SAMSON og PICHON og er førende leverandør i Europa af naturgødningsmaskiner og tilhørende udbringningsteknik. SAMSON GROUP råder over topmoderne produktionsenheder i Danmark, Frankrig og Polen og forhandler produkterne gennem et veletableret forhandlernet.

www.samson-agro.com

 

- ANNONCE-
VIASAMSON AGRO A/S
Tidligere artikelCN Maskinfabrik leverer syv nye vandingsmaskiner til Gram & Nybøl godser
Næste artikelSAMSON lancerer ny nedfælder til præcis og skånsom udbringning af gylle

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her