Frøavlerens yndling er nok den bedste betegnelse for Axial-Flow mejetærskeren og dens unikke enkeltrotor koncept. Axial-Flow har i mange år spillet en vigtig rolle i dansk frøavl, og altid været en mejetærsker som var indrettet godt til frøavl og endda været lidt af en markør for hvordan en mejetærsker klarede frøhøsten bedst.
”Tiden står som bekendt ikke stille, og det er vigtigt at finde nye veje og tanker for i sidste ende at tilbyde løsninger som kommer frøavleren til gode i fremtiden og der kigger vi på et spændende projekt nu” fortæller Rasmus Buhl som er ansvarlig for salget af Axial-Flow i Danmark
Alle mejetærskere er i dag indrettet perfekt til høst af korn, raps, ærter mv. og endda med en masse ”kunstig intelligens” som løbende justere på tærskeorganer, fremkørselshastighed mm. men høst af frø giver altid lidt udfordringer.
I dag vurderer frøavleren mejetærskerens spild, tærskekvalitet og kapacitet på mange måder. Det sker eksempelvis ved at tage en spande-prøve af råvaren i korntanken og veje den, eller ved at tjekke spildet bag mejetærskeren med løbende prøver fra en spildbakke, for derefter at gnide prøven op ad armen. Spildet kan også tjekkes ved at lægge en prøve mellem plexiglas plader og holde op mod solen. Der er mange gode måder men det er aldrig det samme som i korn.
Det er tit en balancegang og en løbende vurdering når der kigges i spildet, skal kørehastigheden op eller ned, skal luften eller soldene justeres mm. Men vigtigst af alt er, at frøavlen bidrager rigtig flot til dækningsbidraget og det skal udnyttes maksimalt.
Case IH vil prøve at kigge på en ny metode for vurdering af kapacitet og kvalitet i frøhøsten.
”Der er meget snak omkring NIR-sensor for måling af protein i maltbyg. Vi vil prøve at bruge NIR sensoren lidt omvendt så at sige” fortæller Niels Petersen, produktchef for høstmaskiner i Norden & Baltikum, og uddyber
”I frøhøsten er vi interesseret i at få en forholdsvis ren råvare i korntanken på mejetærskeren. Den reneste råvare har også den højeste koncentration af protein og det kan NIR sensoren fortælle os og dermed kan vi løbende vurdere om vi indstiller mejetærskeren korrekt. For mange avner giver mindre protein i den givne prøve.
Men vi kan også bruge NIR sensoren til at vurdere om vi spilder frø ud på jorden. Det er også en gråzone for mange frøavlere. Hvor skal grænsen gå for vores accepteret spild. Et stort spild resulterer ofte i en utrolig flot renvare i korntanken da vi har indstillet mejetærskeren til den ”gode” side og omvendt med begrænset spild ender vi tit med en råvare i korntanken som er beskidt”
NIR-sensoren vil kunne give piloten information om dette og vil også kunne give input til hvornår det bedste tidspunkt er at slutte for dagen inden afgrøden bliver for ”død”
Henrik Vilhelmsdal fra Vennerslund glæder sig til at deltage i projektet. ”Nu er vi gået i gang med bakkesvingel og foran os har vi 370 ha frøafgrøder. Efter bakkesvingel kommer engrapgræs, og så ellers strandsvingel, rajgræs og hvidkløver” Hvis vi kan optimere på vores kapacitet og kvalitet i frøavlen er vi meget interesseret på udfaldet af denne test og også det at der bliver tænkt lidt alternativt og fokuseret” slutter Henrik Vilhelmsdal.
”Der er utrolig meget potentiale i denne form for måling og nu tager vi første spadestik og endnu et skridt ind i fremtiden” afslutter Rasmus Buhl.
På vegne af: www.caseih.dk
