ISUZU Danmark leverer skræddersyet D-Max til Gravemesteren ApS

    Salgschef hos Fyns Bilsalg i Bogense, Martin Knudsen (til venstre) afleverer den nye ISUZU D-MAX til Michael Kjøller fra Gravemesteren (til højre).

    ISUZU Danmark er stolte over, at Gravemesteren ApS på Lolland har udvidet sin vognpark med endnu en skræddersyet ISUZU D-Max. Dette understreger ISUZUs engagement i at levere køretøjer, der opfylder kundernes specifikke behov.

    ISUZU Danmark har specialiseret sig i ombygning af deres D-MAX pick-up, så den bliver skræddersyet præcis til det formål og de arbejdsopgaver, den skal løse. Dermed er det ikke bare en pick- up, men i endnu højere grad et arbejdsredskab.

    Den nyligt ombyggede ISUZU D-MAX med bl.a. større lad med alusider, presenning og stigebøjler

    Ejer af Gravemesteren, Michael Kjøller, erhvervede en af de første ISUZU D-Max-modeller i Danmark tilbage i 2015. Den har vist sig at være en pålidelig og alsidig partner i hans forretning.

    ISUZUs mantra, “Kan du tænke det, så kan vi lave det!”, bliver tydeligt illustreret i den ISUZU D-Max, der er blevet skræddersyet til Gravemesterens krav. Udover standardmodellen, som den står fra fabrikken, er den blevet udstyret med en række funktioner, som gør den til præcis det arbejdsredskab, Michael skal bruge, for at løse helt specifikke gøremål.

    For at imødekomme transportbehovet er ladet blevet forstørret og udstyret med aluminiumssider, presenning og stigebøjler. Herudover har man øget totalvægten samt tilføjet luftaffjedring på bagakslen for at sikre optimal håndtering og kapacitet.

    Køretøjet er nu også udstyret med en inverter til 220 Volt – en praktisk tilføjelse for Gravemesteren, der nu kan oplade sit elektriske værktøj direkte fra køretøjet.

    Specialdæk med groft mønster skal sikre trækkraft og ydeevne, selv under udfordrende terrænforhold. Og det nyinstallerede oliefyr er en velkommen funktion til at sikre optimal komfort under alle vejrforhold.

    Ekstra fjernlygter, arbejdslygter samt blitzblink hele vejen rundt skal øge synlighed og sikkerhed, dels under kørsel og dels under ekstreme arbejdsforhold

    Slutteligt skal ekstra fjernlygter, arbejdslygter samt blitzblink hele vejen rundt øge synlighed og sikkerhed, dels under kørsel og dels under ekstreme arbejdsforhold.

    Michael Kjøller udtaler: “Jeg har haft stor succes med min første ISUZU D-Max, og med de skræddersyede tilpasninger på den nye D-Max er jeg sikker på, at den vil opfylde mine specifikke behov og forventninger. ISUZU Danmark har virkelig levet op til deres motto, og jeg ser frem til at fortsætte samarbejdet.”

    Salgsdirektør hos ISUZU Danmark, René Andersen, ser den seneste D-Max aflevering som en styrkelse af deres engagement i at levere pålidelige og tilpassede køretøjer til erhvervslivet. ”Den skræddersyede D-Max er endnu et eksempel på, hvordan ISUZU formår at imødekomme kundernes unikke krav og behov”.

     

    - ANNONCE-
    Tidligere artikelNy administrerende direktør hos Semler Agro
    Næste artikelOphørsauktion Varde Maskinstation A/S

    EFTERLAD ET SVAR

    Indtast venligst din kommentar!
    Indtast venligst dit navn her