Ny knivtromle fra Mandam

Flere og flere efterafgrøder sætter fokus på godt grej til at sikre optimal nedmuldning.

Med en frontmonteret knivharve og en dobbeltrækket tallerkenharve med pakker efter traktoren ”inviterer” Mandam nu grov stub, planterester og efterafgrøder op til dans.

Mandams tallerkenharver er velkendt i Danmark, for importøren Brørup Traktor- & Maskincenter har solgt mange af dem siden de i 2003 blev Mandam-importør. Knivharven er derimod ny.

Mandam knivtromle med opklap. Den første i Danmark står hos Ølgod Maskinforretning

Mandam tilbyder knivharven i 2 modeller og arbejdsbredder fra 3 til 6 m. De er begge konstrueret med en universal liftramme, der muliggør både front- og bagmontage. De leveres med opklap fra 4 m. I standardversionen har den 1 roterende knivvalse, mens WN Tandem, som navnet antyder, arbejder med 2 rækker rullende knivtromler. Den mindste enkeltrække-model vejer 552 kg, mens tandem-modellen i 6 m versionen er oppe på 1.600 kg. Selve knivtromlen har ikke stort effektbehov, så traktorens størrelse skal afpasses efter stub- eller tallerkenharvens behov.

Knivtromlen fra Mandam er fremstillet i Boron-specialstål.jpeg

Knivenhederne er produceret i Boron specialstål, der er meget slidstærkt. Der sidder 5 tværgående knivsblade på de roterende enheder – Ø380 mm (enkelt) eller Ø460 mm (tandem). Rullediameteren synes umiddelbart ikke særlig stor, men det er netop en af ideerne med Mandams knivtromle. Den relativt lille diameter, medfører hurtig rotation under fremkørsel og derfor mange ”snit” i stub, halmrester eller efterafgrøder.

https://www.btmc.dk/

- ANNONCE-
KILDEBrørup Traktor- & Maskincenter
Tidligere artikelTop service-setup til høsten
Næste artikelValtras nye traktor-serie lanceres på nettet

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her