Nyt strategisk samarbejde mellem de to giganter

To giganter på entreprenørfronten har besluttet at synkronisere motoromdrejningerne. Liebherr skal fremover producere motorer for Deutz.

Det nye samarbejde betyder, at Deutz udvider produktsortimentet med Liebherr-motorer fra 268 hk til 938 hk. Liebherr bygger motorerne, som så markedsføres over hele verden under Deutz-navnet.

Sammen vil de nye makkere udvikle motorerne til de gældende emissionsnormer rundt om i verden. Det forventes, at de første Liebherr-motorer med Deutz-navnet kan leveres i 2019.

Det kinesiske marked får i øvrigt et specielt afsnit i samarbejdsaftalen. Planen er, at der i Kina skal bygges en 9 liters motor, og tillige skal Liebherr fremover i øget omfang bruge Deutz-motorer i maskiner op til 201 hk.

Dansk glæde

Hos den danske importør og forhandler af Liebherr-entreprenørmaskiner, Johs. Møllers Maskiner, modtager salgsdirektør Leif Rudebeck Petersen nyheden med stor tilfredshed.

”Deutz er selv blandt verdens mest velrenommerede motorproducenter. Derfor er det en kæmpe fjer i hatten for Liebherrs motorfabrik, at den fremover også skal producere motorer under Deutz-mærket. Aftalen kommer helt klart til at styrke Liebherr hele vejen rundt. Den giver adgang til et endnu større marked og dermed mulighed for yderligere optimering af udvikling af motorer fremover”, siger Leif Rudebeck Petersen.

- ANNONCE-
KILDEJMM Group
Tidligere artikelNy kort-app giver landbruget overblik over dræn
Næste artikelGenerationsskifte hos Bredebro Maskinstation

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her