Pr. 2. januar 2017 er Bredebro Maskinstation v/Otto Bossen overdraget til Bredebro Maskinstation A/S, som er ejet af den 22 årige Søren Gad.

Margit og Otto fortsætter i virksomheden og bliver i den forbindelse ansat i firmaet Bredebro Maskinstation A/S. ”Vi vil gerne takke jer alle for den støtte og tillid I har vist os de sidste 37 år, og vi håber og tror, at denne tillid kan videreføres til Søren. Det har været meget vigtigt for os at forretningen fortsætter, og vi kan varmt anbefale Søren som jeres nye samarbejdspartner;” udtrykker Margit og Otto Bossen.

Otto Bossen og Søren Haahr Gad (t.h.) giver hinanden håndslag på overtagelsen af Bredbro Maskinstation A/S fra nytår 2017.
Otto Bossen og Søren Haahr Gad (t.h.) giver hinanden håndslag på overtagelsen af Bredbro Maskinstation A/S fra nytår 2017.

Søren har stor erfaring med maskinstationsarbejde, og har fra barnsben arbejdet hos sine forældre, Helene og Anders Gad, i virksomheden Gads Maskinstation I/S.

”Jeg er meget glad for at det er lykkedes mig at overtage Bredebro Maskinstation, som gennem mange år har stået for pålidelighed og god service overfor kunderne. Det er værdier, som vi vil videreføre, og jeg glæder mig til at møde kunderne sammen med Otto Bossen,” udtaler Søren Gad som samtidig gerne vil sige tak til Otto og Margit, for at de vil overdrage deres livsværk til ham og selv blive i virksomheden. ”På den måde er alle sikret, at virksomheden kommer til at køre på samme gode måde,” tilføjer den nye ejer og ser frem et fortsat godt samarbejde med medarbejdere, kunder, kollegaer og samarbejdspartnere i det nye år.

”Der vil i starten af det nye år blive afholdt en reception på maskinstationen, hvor alle interesserede har mulighed for, at komme forbi og hilse på os alle sammen,” slutter familien Bossen samt Søren Haahr Gad med ønsket om en Glædelig Jul samt et Godt Nytår til alle.

- ANNONCE-
Tidligere artikelLiebherr skal lave Deutz-motorer
Næste artikelEt år med travlhed og høj aktivitet hos entreprenører og kloakmestre

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her