LE34 lancerer et digitalt kortværktøj tilpasset landbruget, der giver landmændene komplet overblik over dræn fra deres telefon. Klitgaard Agro kommer til at spare masser af timer med systemet.

Siden landbruget i 1900-tallets begyndelse igangsatte dræning af marker, er de nedgravede drænrør og -slanger blevet tegnet ind på papirkort. Men selv med et kort i hånden er det umuligt præcist at lokalisere, hvor drænene befinder sig, hvilket typisk medfører timevis af arbejde med testgravninger, når rørene skal efterses og repareres.

Nu kommer LE34, Danmarks største landinspektørfirma, landbruget til undsætning med et avanceret digitalt kortværktøj kaldet Landbrugets Kortservice. Det giver landmanden et elektronisk overblik over drænrørene med hidtil uset nøjagtighed, så han med en telefon præcist kan finde rør og brønde under jorden.

– Udover det overskuelige 3D-kort har vi i systemet samlet alt tænkeligt data, der er relevant for et landbrug. Dermed er det slut med mapper proppet meddokumenter fra det offentlige, forpagtningsaftaler og gamle drænkort, der bliver væk. Alt er samlet i et meget visuelt og intuitivt produkt på telefonen eller en tablet, fortæller Knud Klausen, der er landinspektør og partner i LE34.

Den specielle plov skaber en kile til drænslangerne, som den også automatisk placerer i jorden. Foto: PR.
Den specielle plov skaber en kile til drænslangerne, som den også automatisk placerer i jorden. Foto: PR.

Landbrugets Kortservice kan snakke sammen med GPSnet.dk, som mange landmænd i dag bruger til at autostyre deres traktorer nøjagtigt på centimeterniveau efter en programmeret køreplan.

Sparer mange timers arbejde

Landbrugets Kortservice bliver lanceret på Nordeuropas største landbrugsmesse, Agromek, der løber fra 29. november til 2. december i Herning. Som et led i udviklingen af Landbrugets Kortservice har storlandbruget Klitgaard Agro testet LE34’s nye hjælpemiddel. Med over 1800 hektar marker har virksomheden adskillige kilometer nedgravede drænrør, og med Landbrugets Kortservice er digitaliseringen af gamle kort godt i gang.

Michael Bundgaard fra Klitgaard Agro er ved at digitalisere placeringen af en brønd, så han med sin telefon nemt kan finde den, når den igen skal efterses. Foto: PR.
Michael Bundgaard fra Klitgaard Agro er ved at digitalisere placeringen af en brønd, så han med sin telefon nemt kan finde den, når den igen skal efterses. Foto: PR.

– Vi bruger hvert år enormt meget tid på at lokalisere dræn og brønde. Indtil nu har det langt hen ad vejen været gæt, når vi skulle finde og efterse de nedgravede rør, men nu er vi begyndt at føje drænnetværket til systemet. Om et par år, når disse dræn og brønde igen skal vedligeholdes, finder vi blot rørene på skærmen som med et røntgenbillede – det er simpelthen genialt. Vi kan spare mange timers arbejde, og vores vedligehold bliver bedre og samtidig mere rettidigt, forklarer Michael Bundgaard, medejer af Klitgaard Agro med ansvar for markbruget.

Klitgaard Agro har fået assistance til at digitalisere drænkortene af LE34, der med en drone og et specialiseret kamera har overfløjet markerne og registreret de blotlagte dræn. En velafvandet jord giver et højere udbytte, da planterne har mulighed for optimal vækst. Rødderne får mulighed for at udvikle sig i dybden, når overskudsvandet ledes væk.

http://www.le34.dk/

En veldrænet mark giver planterne langt bedre vilkår og øger markens udbytte markant. Foto: PR.
En veldrænet mark giver planterne langt bedre vilkår og øger markens udbytte markant. Foto: PR.

LE34 er – med 25 kontorer og over 300 medarbejdere – Danmarks største landinspektørfirma. Virksomheden arbejder for bygherrerådgivere, byggebranchen, forsyningsselskaber, landbruget, private og den offentlige sektor i ind- og udland. LE34 er certificeret efter ISO 9001:2008.

 

- ANNONCE-
Tidligere artikelNy uddannelsesmulighed til entreprenører, der udfører nedbrydning
Næste artikelLiebherr skal lave Deutz-motorer

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her