BG FORMAND: IKKE FLERE LANDBRUGS-JUSTITSMORD!
Formanden for Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse Ulrik Lunden udtaler:
”Vi vil ikke finde os i flere landbrugs-justitsmord. Vores dyrkningsflade skal ikke dømmes ude på følelser og folkestemninger”
Fagchef i foreningen agronom Bente Andersen stemmer i: ”Punktkilder såsom vaskepladser og lossepladser samt det offentliges, industriens og privates brug af sprøjtemidler har ført til, at vores dyrkningsflade er blevet uretmæssig dømt.
Det er et ufagligt indgreb mod danske landbrugsbedrifter at dømme dyrkningsfladen for de forureninger, som blandt andet vandværker, private og punktkilder er ansvarlige for”. Bente Andersen taler faggloserne varme. Foreningen har ladet de sløjfede boringer gennemanalysere. Det viser sig, at dyrkningsfladen er uden skyld. Det er først og fremmest stoffet BAM, som er et stof anvendt af blandt andet vandværkerne, som er hovedårsagen til sløjfninger af drikkevandsboringer i Danmark.
På baggrund af helt officielle tal fra Miljøstyrelsen over årsager til sløjfede boringer i perioden 1999-2019 har foreningen analyseret sløjfningernes såkaldte sløjfningsmanualer og studeret boringernes prøveresultater. Resultatet ses på figur 1 herunder:
Fagchefen uddyber: ”Vores medlemmer mødes med krav baseret på regler, som er blevet til på følelser og misforståelser. Det er det offentliges, vandværkers og privates egen brug af BAM, som er skyld i forureningen. Hele 86 ud af 97 sløjfede boringer har BAM som ene- eller hovedårsag. Det er stort set kun stoffet BAM, som fører til sløjfninger. Bentazon er det eneste stof der i dag er tilladt at anvende på dyrkningsfladen under skrappe betingelser. Dichlorprop må stadigvæk anvendes af private i plænerens midler. Det anvendes derimod ikke i landbruget. Vores medlemmer mødes med krav, som ikke rimer på den virkelighed, som foregår nedenunder os alle sammen”.
Ulrik Lunden supplerer: ”Det er klart, at figur 1 er en vigtig øjenåbner for alle. I Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse insisterer vi på en fagligt og juridisk korrekt regulering af dansk landbrug. Vi vil stå fast på selvejet og den private ejendomsret. Vi står ikke bare og ser passivt til, mens politikerne dømmer vores dyrkningsflade. Tværtimod bruger vi al denne viden i Østre Landsret imod staten, som skal ophøre med selvmodsigende og usammenhængende reguleringsmekanismer. Vores samfund burde hvile på fagligt og juridisk korrekt regulering. Vi bruger EU-retten til at få vores vilje imod regulering med BNBO og indsatsplaner som værktøjer”, slutter han.
Pressemeddelelse af Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse
