WekoAgro vækster og vokser igen

- køber Hoven Smede- og Maskinforretning

Den tidligere ejer i Hoven, Karsten Jensen (th), bliver ny servicedirektør i koncernens kartoffeldivision. Han glæder sig til samarbejdet med Tom Myrdal, adm. direktør i WekoAgro Machinery med hjemsæde i Voldby ved Hammel.
WekoAgro Machinery Holding har købt Hoven Smede- og Maskinforretning A/S. Dermed kommer virksomheden til at tælle 55 medarbejdere, og den bliver også eneimportør af de velkendte grønne kartoffelmaskiner fra AVR og en af de største spillere på markedet. Købet sker efter et 2020 med 50 procents vækst.

”Med købet kan kunderne glæde sig til et stærkere serviceteam af specialister, som er parate til at assistere landmanden med meget af det forskellige og effektive grej, som kan spændes efter en traktor. Jordnær service med specialviden,” siger administrerende direktør Tom Myrdal. Han mener, en stærkere serviceorganisation passer perfekt ind i koncernens udvikling lige nu, for den øgede vækst fordrer dygtige medarbejdere, og specialisterne inden for denne branche hænger ikke på træerne. Den tidligere ejer i Hoven, Karsten Jensen, bliver ny servicedirektør i koncernens kartoffeldivision, og salgsorganisationen gøres landsdækkende.

Ejerkreds og DNA

Samtidig er der sket en ændring i ejerkredsen. WekoAgro Machinery Holding ejer nu 100 procent af aktierne i selskaberne i både Hammel, Bording og Hoven efter opkøb af de 40 procent af aktier, som Lotte Strøier havde i Hammel-selskabet. Ejerkredsen består nu af bestyrelsesformand direktør Christian Dybdal Christensen og Lensgreve Bendt Wedell.

”Vi har ikke en opkøbs-strategi, men Hoven Smede- og Maskinforretning A/S var et oplagt valg, når man ser på vores produkt-pallette af maskiner og tilbehør til landbrug og maskinstationer. Vi kendte også virksomheden fra flere års samarbejde om projekter, og den vil køre videre fra lokalerne i Hoven,” tilføjer Tom Myrdal.

WekoAgro sælger og servicerer nye og brugte landbrugsmaskiner. Bl.a. er WekoAgro leveringsdygtig i maskiner til jordbearbejdning, plantebeskyttelse, såning, kartoffeloptagning/sortering, vandings-og transportløsninger og udstyr til græsbehandling.

WekoAgro er nu ene-importør af maskiner fra tyske Horsch og Annaburger samt slovenske SIP og belgiske AVR.

Se også www.WekoAgro.dk

- ANNONCE-
VIAWekoAgro Machinery
KILDEWekoAgro Machinery
Tidligere artikelLeifs hemmelighed bag et godt helbred
Næste artikelKennet Birch Vinderslev vinder DM i udkørsel af træ for fjerde år i træk

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her