Ny adm. direktør til Svenningsens Maskinforretning A/S

Kristian Refnov tiltræder stillingen pr. 1. februar 2018.

Nellemann gruppen har ansat Kristian Refnov som ny administrerende direktør for Svenningsens Maskinforretning A/S pr. 1. februar 2018.

Udnævnelsen af ny administrerende direktør for Svenningsens Maskinforretning kommer i kølvandet på Nellemann koncernens køb af aktiemajoriteten tilbage i juni måned sidste år. Siden den velrenommerede maskinforretning kom på Nellemann-hænder, har den nyligt udnævnte koncernchef; Mogens Lyngsø fungeret som administrerende direktør i virksomheden.  

”Vi har søgt en direktør, der både kan gøre Svenningsens Maskinforretnings A/S til en rentabel forretning igen, og samtidig har evnerne og erfaringen til at få forretningens agenturer, herunder specielt Kubota traktorer, til at vokse på det skandinaviske marked. Kristian har en stor kommerciel forståelse og samtidig god erfaring med, hvad det vil sige at repræsentere store globale maskinbrands. Så jeg er helt sikker på, at vi i Kristian har fundet den helt rette adm. direktør”, udtaler Mogens lyngsø.

Kristian Refnov er 40 år og kommer fra en stilling som direktør for Case IH med ansvaret for de nordiske såvel som de baltiske lande. Kristian har stor erfaring inden for salg af landsbrugsmaskiner, og de seneste syv år med det nordiske marked som hjemmebane. Samtidig har han god erfaring med vej & park sektoren fra sin tid som produktchef for høst, vej, park & golf maskiner hos John Deere, mens Nellemann gruppen var importør af John Deere i Danmark (Nellemann var importør af John Deere maskiner i Danmark fra 1978 til 2012).

Svenningsens Maskinforretning A/S er skandinavisk importør af traktorer, græsklippere og RTV køretøjer fra japanske Kubota Corp., centerstyrede redskabsbærer fra tyske Max Holder GmbH, samt fjernstyrede skråningsklippere fra tjekkiske Spider. Svenningsens er tillige en af Danmarks største leverandører af maskiner til vej og park sektoren, entreprenører og golfbaner med import af mærker som amerikanske Bobcat og Textron samt tyske Schmidt og Nido.

Svenningsens har hovedafdeling i Kastrup, en afdeling i Skanderborg, et svensk import selskab i Skänninge og et norsk import selskab i Oslo. Virksomheden beskæftiger i alt 115 medarbejdere og dækker hele Skandinavien via ca. 50 forhandlere.

Nellemann Gruppen, beskæftiger ca. 350 medarbejdere indenfor bilimport, bilsalg og billeasing samt import og salg af maskiner til vej-, park- og landsbrugsbranchen på det skandinaviske marked. Koncernen har en årlig omsætning på godt 2 mia. danske kroner.

 

- ANNONCE-
Tidligere artikelHCP Maskincenter i Randers er klar til at servicere nye og gamle kunder
Næste artikelKloakmessen udsolgt

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her