- ANNONCE -

Majshøsten 2017 er meget vanskelig – samarbejd om bedste løsning og bevar den gode tone

Specielt i Jylland er der egnsvis store problemer med majshøsten. Den megen nedbør gør det umuligt at færdes på de værst udsatte steder, og hvor der kan køres, er snitterens kapacitet ofte stærkt nedsat.

Der nævnes eksempler på, at kapaciteten reduceres fra 3-4 ha/t til ca. 1 ha/t, og at klargøringstiden øges med op imod en time pr. medarbejder. Alt i alt betyder det, at majshøsten går langsommere end normalt.

Situationen skaber frustration hos både landmænd og maskinstationer, hvilket er forståeligt. Men der skal fra DM&E side opfordres til, at den gode tone bevares. Maskinførerne gør deres bedste under de givne forhold.

For at hjælpe de landmænd der bor i de områder hvor almindelig hjulmontering ikke rækker i år, laver DM&E en liste over maskinstationer, der råder over finsnittere udstyret med bælter eller tvillinghjul.

Listen offentliggøres mandag 23/10 på www.dmoge.dk, og er ment som en sidste udvej. Bedste løsning er, at landmanden finder en løsning sammen med den lokale maskinstation.

Af Agro-konsulent Henning Sjørslev Lyngvig, DM&E, tlf.: 7641 3665

-Annonce-
Private indstillinger

Ditmogl.dk bruger cookies so vi kan give dig den bedste oplevelse. Cookie informationer bliver gemt i din browser og giver fordele som din login bliver husket ved næste besøg og give os en idé om hvilke dele af ditmogl.dk du er interesseret i.
Ved at acceptere cookies sørger vi også for at gemme hvad du har i indkøbskurven fra sidste besøg.
Vi gemmer ikke informationer om dig der personliggøre annoncer eller markedsføring på ditmogl.dk.