3 nye Axial-Flow 9250 fik varm modtagelse på Falster

Henrik Vilhemsdal kan ikke andet end smile, når høsten af bakkesvingel er startet så flot.

Guldborgsund Agro I/S på Falster sender 3 splinter nye Axial-Flow 9250 med Harvest Command marken. Bakkesvinglen blev starten på årets høst hos Guldborgsund Agro på Falster. Der er store forventninger til Harvest Command. De nye Axial-Flow 9250 fik på fornemste vis lov at vise deres værd. Høsten begynder i bakkesvingel og slutter i vårraps.

Årets hidtil varmeste dag bød på en flot opstart i bakkesvingel hos Guldborgsund Agro…Solen er skarp og termometeret viser 32 grader.. En kontrast til den behagelige temperatur i kabinen på den nye Axial-Flow 9250 hvori Anders Christensen befinder sig.

”Vi har skårlagt med 8 fods fingerklipper, og tager 2 skår ad gangen med disse 15 fods pick-up’er. Vi kører rask til med 3,5 km/t og varen i korntanken er noget nær perfekt. Det kan jeg nemt følge med i når der er så fint et kig ind til korntanken”, fortæller Anders som henviser til den store rude ind mod korntanken.

Guldborgsund Agro driver 2200 ha på Falster og markplanen omfatter 15 forskellige afgrøder. Den ene ejer af Guldborgsund Agro I/S Henrik Vilhemsdal står begejstret og betragter de 3 nye Axial-Flow som næsten lydløst bevæger sig gennem den skårlagte bakkesvingel. ”De er lige blevet sat i gang, og der har været en utrolig flot opbakning fra vores lokale forhandler Johannes Mertz i forbindelse med igangsætningen. Jeg glæder mig utrolig meget til at afprøve maskinerne med det nye Harvest Command system, jeg har en forventning om mere kapacitet og kvalitet i forhold til vores tidligere mejetærskere.”

Axial-Flow 9250 med 15 fods pick-up

”Vi har 80 ha bakkesvingel i markplanen i år, den er skårlagt for 5 dage siden. Vi lagde ud her i weekenden med høsten og det må siges at være et mere normalt tidspunkt i forhold til høsten sidste år hvor vi stort set var færdig med både bakkesvingel og engrapgræs på dette tidspunkt.” Bakkesvinglen er af sorten Dumas, og vi kan se at disse maskiner laver et utrolig flot stykke arbejde. Jeg har gået og tjekket spild og kvalitet… der er jo ikke noget jeg kan sætte en finger på. Spandevægten siger 2 kg og som det ser ud nu ligger udbyttet på godt 1600 kg/ha. Det er jeg rigtig godt tilfreds med”.

”En del af vores græsser bliver skårlagt så vi har også investeret i Case IH’s 15 fods pick-up’er.

Mathias Rubæk tjekker den høstede bakkesvingel i korntanken. Spandevægten er for øvrigt 2 kg.

Men med vores afgrøde sammensætning har vi også brug for alsidighed omkring vores skæreborde. Derfor har vi valgt at investere i både sejlborde og alm. skæreborde. Vi har 180 ha spinat i år, og der har vi brug for et 30 fods bord som passer mellem hanrækkerne. På det bord har vi fået monteret et luftrigle kit, luften skal være med til at sikre så lidt spild som muligt i spinaten. Men ellers skal de 3 Axial-Flow køre med 41 fods borde.”

”Dette bliver vores første sæson med den nye Axial-Flow 250 serie”, forklarer Niels Petersen høstansvarlig hos Case IH. ”Axial-Flow 250 serien kan leveres med det nye AFS Harvest Command, som tilbyder piloten løbende automatisk optimering af mejetærskeren i forhold til høstforholdene. Harvest Command er blevet godt modtaget og lidt over halvdelen af de nye 250 serie maskiner solgt i år har systemet. Vores forventning er helt klart en højere kapacitet på maskinerne og selvfølgelig også en korntank med en prima vare.

Anders Christensen fremhæver den meget enkle betjening og i særdeleshed den meget store rude ind mod korntanken, som giver et godt indtryk af den høstede vare.

Høst af frø er helt særligt og der kan piloten med fordel bruge dele af Harvest Command. Jeg ser et potentiale i de lufttryk sensorer som sidder i soldene. De kan være med til at give en indikation af soldbelastningen” slutter Niels Petersen.

Fuld fart på høsten, halmen presses og køres væk med det samme.

Pilot Mathias Rubæk på maskine nr. 1 roser det store soldareal på de nye Axial-Flow. ”Når soldarealet er så stort som det er, så har jeg mulighed for lave en enorm flot vare. Jeg kan jo se i tanken og på returen hvor stor en kapacitet denne maskine egentlig har. Så er maskinen også utrolig nem at rengøre, det sparer os for en del tid hver dag”

www.caseih.dk

 

- ANNONCE-
Tidligere artikelDMC vil have salgskontorerne fyldt op
Næste artikelStortraktor med dogwalk er uundværlig for sønderjysk maskinstation

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her