Alle køer har ret til perfekt græsensilage

– det kræver godt stakarbejde

Hollandske mælkeproducenter producerer traditionelt enorme mængder græsensilage af høj kvalitet, og de er kræsne i deres valg af maskiner og andet grej, for foderværdien skal være i top hele året. Det har ført til løbende udvikling og optimering af maskiner og redskaber i jagten på perfektion.

En af de specialiserede hollandske redskabsproducenter er Hoopman Machines, som leverer stakfordelere, ensilagepakkere, store græsforke og flere andre redskaber, der sælges under navnet Holaras. I Danmark importeres redskaberne af Brørup Traktor & Maskincenter, der også importerer Schuitemaker og andet grej til danske mælkeproducenter.

Mest mulig mælk pr. hektar

Mælk i tanken begynder med et perfekt græsslet i marken og fortsætter under bjærgningen, mener Svend Aage Jensen, som er en af ejerne bag BTMC, som firmaet kaldes i daglig tale. Maskin- og redskabsleverancer til mælkeproducenter og maskinstationer med mange ensileringsopgaver har udviklet sig til en betydelig del af maskinforretningens arbejdsopgaver. ”Vi har valgt at arbejde med Kverneland, Schuitemaker, Holaras og flere andre kvalitetsredskaber, som ikke nødvendigvis er markedets billigste i indkøb, men til gengæld har en lang levetid og minimale driftsomkostninger, så set over maskinernes levetid er de svære at konkurrere med rent økonomisk. Dertil kommer, at med en optimal bjærgning og håndtering af afgrøderne, får mælkeproducenterne mest mulig mælk pr. hektar, og det er det, der i sidste ende betyder mest for mælkeproducenterne.”

Holaras stakfordelere giver god ensilering og høje stakke

Et af Holaras spændende produkter er en stakfordeler, der leveres i to forskellige modeller med de bombastiske navne Jumbo og Viking. De fordeler ensilagen ved hjælp af 2 sæt kraftigt modkørende ”tænder”, som drives af kraftige gearkasser, der igen trækkes af PTO-aksler med skraldekoblinger.

Nutidens store besætninger kræver meget foder, og det har en tendens til at resultere i højere stakke. Derfor er Holaras stakfordelere udstyret med gummi-sideskærme med hydraulisk op/ned-klapning og op til 6 meter udskydning. Det gør det muligt at lave høje stakke med skarpe kanter uden risikofyldt kørsel helt ude ved stakkanterne.

NYHED i Danmark – Viking stakfordeler med ekstra spredevalse

Når ensilagevognene læsser af i siloerne eller ved stakkene, sker det ikke altid lige jævnt. For at afhjælpe det fænomen, har Holaras udviklet en ekstra valse kaldet VDW til de kraftige Viking stakfordelere. Den er monteret på fordeleren forrest i kørselsretningen og jævner/smider evt. store bunker ud fremad i kørselsretningen. Derved får selve stakfordeleren et jævnt lag ensilage at arbejde i og kan fordelegræsset helt jævnt i siloens/stakkens bredde. Det sikrer endnu bedre og ensartet ensilagekvalitet i hele stakken både på langs og tværs.

”Vi ville have vist den og solgt den i 2015, men fabrikken meldte ”alt udsolgt resten af året” allerede i foråret, da vi ville bestille nogle, men i år har vi været i god tid og er leveringsdygtige”, slår Svenne fast.

Det nye redskabssæt er meget kraftigt og bør ifølge BTMC udelukkende monteres i traktorens baglift.

 

lille i stajk

Pakkevalser med ca. 5 meters arbejdsbredde

Et andet af Holaras produkter er pakkevalser med modelnavnet Stego. De fås i 2 varianter i bredderne 2, 2,85 og 4,85 meter under betegnelserne ECO og PRO. Som navnene antyder, er der tale om en forholdsvis enkel variant med mulighed for sideforskydning og en pro-model med flere optionsmuligheder som hydraulisk foldbare sidevalser, LED-lys og ekstra vægtballast. Den største model har en egenvægt på 1.465 kg og kan yderligere påfyldes 735 l vand i tromlen og belastes med op til 600 kg ved hjælp af ekstra vægtklodser, så sammen med traktoren kommer der virkelig tryk på stakken – og takket være valsen er det et jævnt tryk i hele stakbredden.

Høj kapacitet og sikkerhed i ”top”

Der arbejder allerede adskillige Holaras stakfordelere i Danmark ifølge Svenne. Det er primært meget kraftige fordelere af typen Viking, der er udviklet til traktorer over 180 hk.

”Det er en stakfordeler, maskinstationerne kan lide”, fortæller han. ”Med en vaks chauffør ved rattet, en frontmonteret Stego-pakkevalse og en Viking-fordeler i liften skal ensilagevognene komme meget hurtigt for, at en traktor i stakken ikke kan følge med til at udføre et godt stakarbejde.”

Samtidigt med kapaciteten betyder redskabernes arbejdsbredde og sideskydning meget for sikkerheden under arbejdet. Under ensilering i høje stakke får betegnelsen ”sikkerhed i top” nemlig pludselig helt ny betydning. Der er langt ned fra kanten af de høje stakke, hvis det utænkelige sker, og traktoren kommer for tæt på kanten oppe i toppen af stakken, så den sikkerhedsafstand, der opnås takket være redskaber med sideforskydning, er meget betryggende for såvel chaufføren som arbejdsgiveren.

- ANNONCE-
KILDEBrørup Traktor- & Maskincenter
Tidligere artikelJCB flytter tyngden med ny hjulgraver
Næste artikelDanish Agro ansætter CEO for maskinsalg i Danmark, Norge og Sverige

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her