Ny dansk producent af landbrugsmaskiner får Agromek-stjerner for sit første produkt

Root-up 4000 sorterer rodukrudtet fra jorden og giver mulighed for at transportere biomassen væk fra marken. Root-up 4000 sorterer rodukrudtet fra jorden og giver mulighed for at transportere biomassen væk fra marken.

Kvikgræs får nu en helt ny modspiller. Det sker i form af en maskine fra den nye producent af landbrugsmaskiner, Frejma, fra Skanderborg.

Den nye maskine, Root-up 4000, er en mekanisk optager til specielt kvikgræs, tidsler og skræpper og med mulighed for opsamling af biomassen.

Root-up 4000 er kåret som en tostjernet nyhed til Agromek Stars Special Edition 2021.

Formålet med maskinen er at give specielt økologer, grøntsagsproducenter og kartoffelavlere mulighed for at komme ukrudt til livs uden brug af pesticider eller mange overkørsler med andre jordbearbejdningsredskaber, oplyser producenten.

Maskinen har to store rotorer, der drejer modsat kørselsretningen. Ved hjælp af 60 fingre fordelt på fire meter arbejdsbredde, bliver kvik og anden biomasse hevet op af jorden og kastet over på et sorterbånd, der sikrer, at jord og rødder adskilles helt, inden kvikken lægges oven på jorden til udtørring eller frysning.

Root-up 4000 kan forsynes med bånd til opsamling af den frasorterede biomasse, så det kan lægges på skår eller køres direkte væk fra marken.

Det er netop efterbehandlingen, som Agromeks dommere peger på er nyskabende.

Med et transport-/rensebånd forbedres frilægningen af rodukrudtet ved frasortering af jord, og samtidig giver båndet mulighed for aflæsning i en vogn til borttransport af de separerede plantematerialer.

Frejma

 

- ANNONCE-
Tidligere artikelStenfælde sorterer sten fra halmen
Næste artikelGravearbejde i nærheden af eksisterende ledningsnet

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her