423 Hesston- baller sikrede ung dansker plads i Guinness

Forvalter Svend Erik Klemmensen får overrakt hædersbevisningen i anledning af verdensrekord i presning af 200 tons halm. 9 timer og 54 minutter tog det- er der nogen, der har lyst til at forsøge en forbedring? Den høje herre på billedet er, sikkert uden glæde, indehaver af rekorden som - verdens største mand - på den lange led!

Det er de færreste rekorder i landbrugs­ erhvervet, der får banet sig vej til den navnkundige Guinness Book of Records. Men i 1990-udgaven har forvalter Svend Erik Klemmensen i bogstaveliges forstand presset sig ind. Svend Erik Klemmensen præsterede at presse ikke mindre end 423 Hesston-baller på under 10 timer, og nu er bedriften omtalt og dokumenteret med et flot farvebillede i den berømte bog.

Svend Erik Klemmensen er forvalter på Lykkesholm Gods på Djursland. Det var også der, han fik presset godt 200 tons halm til 423 Hesston-baller på nøjagtigt 9 timer og 54 minutter.

Sved på panden

Svend Erik Klemmensen fik forleden sit bevis på Guinness-værdigheden. Det skete ved en reception i Illums i København, hvor et eksemplar af en Hesston-balle i dagens anledning var blikfang i stormagasinet.

Med Guinness’ sædvanlige sans for at skabe opmærksomhed om den nye rekordbog havde man trommet en række rekordholdere sammen for at gøre overrækkelsen og – ikke mindst – udgivelsen til lidt mere end en Københavner-begivenhed. Fra London var indforskrevet Deputy Editor Shelley Thomas for at overrække -hædersbeviset til den nye verdensrekordindehaver,

Der er i 1990-udgaven af Guinnes-rekord­ bogen 128 nye danske rekorder. Klemmensen er den første i den nye disciplin med halmpresning og havde derfor Guinness­ redaktionens store bevågenhed. Specielt den omstændighed, at halmpresning er knyttet til landbrugserhvervet, er man glad ved, for denne sektor har hidtil været svagt repræsenteret i de nationale udgaver af Guinness Book of Records.

Shelley Thomas sagde ved overrækkelsen af hædersbevisningen til Klemmensen, at man var meget imponeret over hans rekord, men at man da også håber, at mange verden over vil forsøge at forbedre præstationen med at presse 200 tons halm på rekordtid.

Kontrolleret rekordforsøg

Halmpresning har ikke tidligere været genstand for – i hvert fald – kontrolleret rekordforsøg. Derfor var Svend Erik Klemmensen kun oppe mod tiden, da han smøgede ærmerne op og kastede sig ud i forsøget. Men til gengæld er Klemmensen den eneste dansker, der besidder en høstrekord i den nye Guinness-rekordbog.

Stedet for rekorden var en afhøstet hvede­ mark på Lykkesholm Gods. Den bjærgede halmmængde var gennemsnitlig 5 tons pr. ha. Kl. 11,12 var halmen pressetjenlig, idet duggen var borttørret. De to officielle kontrollører var på plads, og den 188 HK Fiat 1880 DT Super-comfort traktorvar spændt for storballepresseren Hesston 4800.

Svarer til 70 tons fyringsolie

I de efterfølgende små 10 timer var der fart over feltet. Der var en samlet arbejdstid på 9 timer og 54 minutter, inclusive spisepauser, stop for maskinkontrol, smøring, garnpåfyldning og transport. Nettotidsforbruget til presning og vendinger var 8 timer og 28 minutter. Klokken var 21,06, da dugfaldet indtrådte, og Klemmensen kunne stoppe presningen og dermed rekordforsøget. Da regnestykket blev gjort op, var der presset 423 Hesston-baller med en gennemsnitsvægt på 475 kg. Ballerne vejede i alt 200 tons og 800 kg, og vandprocenten var gennemsnitlig 13 pct. Hvis hal­ men bliver anvendt i et varmeværk, så svarer mængden til 70.000 liter fyringsolie.

 

 

- ANNONCE-
Tidligere artikelVelkommen til ScanMek torsdag den 27. og fredag den 28. april
Næste artikelE-blad Maj 2023

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her