Scantruck gør klar til den store dyrskue-turné fra Roskilde til Hjørring og Bornholm

Cirkus-karavanerne er for længst begyndt at rulle rundt til deres pladser landet over, og i slutningen af maj begynder store maskintransporter at flytte deres artister rundt til dyrskuepladserne. Når det første af de store dyrskuer slår portene op i Rosilde fredag den 26. maj, bliver det første gang, en af Scantrucks stjerner tager på tur landet rundt. Den nye Manitou teleskoplæsser MLT737-130PS+ Elite bliver et af de absolutte hovednumre.

Manitou satte en milepæl med lanceringen af NewAg-serien under sydlige himmelstrøg. Nu er de første MLT737 landbrugsteleskoplæssere i Danmark og også klar til landsturné til årets dyrskuer.

Det er blot et halvt år siden, maskinen blev lanceret som noget af en sensation ved et internationalt arrangement på den italienske ø Sardinien. Siden kom den helt store præsentation på Bauma i München. Nu har Scantruck leveret de første eksemplarer på dansk jord, og MLT737’eren skal på sin første dyrskue-tur.

”Vore sælgere glæder sig rigtig meget til at komme rundt og vise den nye landbrugsteleskoplæsser, som er en del af Manitous helt nye NewAg-serie og fortælle om dens mange egenskaber. Den er spækket med nyheder i forhold til sin forgænger, MLT735. Blandt andet har Manitou valgt Deutz-motorer til den nye serie. Den har flere hestekræfter og større løftekapacitet”, fortæller produktchef Claus Bjerregaard hos Scantruck.

Ged til både entreprenører og landbrug

Hos Scantrucks andet store import-mærke, Komatsu, tager gummihjulslæsseren WA320-7 også turen hele vejen rundt. Den 16 tons tunge gummiged har 170 heste af eget Komatsu-opdræt i motorrummet.

”WA320-7 har længe været en populær maskine hos entreprenørerne, men også landbruget har fået øjnene op for dens styrker. Brændstofforbruget er helt i bund, og den hydrostatiske transmission er kraftfuld og lynhurtig. Det sikrer korte læssecyklusser, og maskinen er nem at styre rundt også, selv om pladsen måske er trang”, siger produktchef Kasper Vissing.

Både MLT735 og WA320-7 får naturligvis selskab af adskillige andre Manitou- og Komatsu-maskiner på dyrskuerne. Også Weycors 2,9 tons læsser AR35 Agrar Super tager hele landsturneen, lige som det er tilfældet med den populære minigraver Mustang AL306.

Landet rundt

Scantruck er med, når dyrskue-ballet åbner i Roskilde fra den 26. til 28. maj. Landbrugsmessen Gammel Estrup ved Auning på Djursland har valgt stort set samme dage til årets begivenhed, nemlig den 27. og 28 maj. Så Scantruck viser maskiner frem og tager mangen en dyrskue-snak både øst og vest for Storebælt samtidig.

  • Den 2. og 3. juni ruller maskinerne ind til Det Sønderjyske Fællesdyrskue i Aabenraa
  • Den 9. til 11. juni gælder det Det Fynske Dyrskue i Odense.
  • Den 16. og 17 juni Scantruck har ogsÃ¥ stolte traditioner i det nordjyske, hvor Hjørring Dyrskue er pÃ¥ kalenderen den 16. og 17. juni.
  • Den 11. og 12. august. Er det ellers stik øst til Nyker Maskin- og Truckershow pÃ¥ Bornholm.

- ANNONCE-
Tidligere artikelBrørup Traktor- & Maskincenter udstiller for første gang på Roskilde Dyrskue
Næste artikel50 år med Zetor

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her