- ANNONCE -
Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Mesterskab i pløjning med heste – på Mors lørdag 23. oktober

23. oktober 2021 @ 9:30 - 17:00

Gratis

Mesterskab i pløjning med heste – på Mors lørdag 23. oktober

Lokalforeningerne under Dansk Kørerforbund, Thy Kørerselskab og Midtjysk Kørerselskab er i fællesskab værter ved det nordiske og danske mesterskab i pløjning med heste på Morsø Landbrugsskole lige uden for Nykøbing Mors lørdag den 23. oktober 2021. 

Erling Larsen, fra Midtjysk Køreselskab fortæller:

”Vi har været så heldige at vi har kunnet leje os ind på landbrugsskolen både med hensyn til indkvartering af heste, kuske og dommere plus alt andet som der kræves til et sådan stævne. Vi forventer ca. 20-25 spand heste i næsten alle størrelser fra islænder til belgier og de flotte Ardenner fra Norge og Sverige. Det med deltagerne fra Norge og Sverige håber vi selvfølgelig kan lade sig gøre trods den usikkerhed der er med hensyn til Corona.

Det at pløje med heste er noget vi i Danmark er rigtige gode til. Vi har en nordisk mester, en Europamester og for nogle år siden også en verdensmester. Men vi må også erkende, at der er en tilbagegang i kuske, der kan pløje med et spand heste – der er flere ældre der holder end nye unge der begynder, desværre. Der holdes pløjestævne rundt i hele landet hver efterår, men det her med et mesterskab er noget vi holder hvert andet år, for at finde ud af, hvem er lige nu og her den bedste. Den måde vi bruger pløjestævner på er, at vi tager et gammelt håndværk og laver det om til en sport, hvor alle kan deltage, lige fra jordemødre til bankfolk eller hvad man nu er. Alle er velkomne”.

Kom til Mors

Så derfor, tag en tur til landbrugsskolen på Mors Mosegårdsvej 10, 7900 Nykøbing Mors, og se nogle rigtige dygtige kuske og deres mindst lige så flotte heste.

Der startes kl. 9.30 og hver kusk skal pløje ca. 500 m2 to gange, en gang formiddag og en gang eftermiddag.

Plovkroen er åben hele dagen. 

Detaljer

Dato:
23. oktober 2021
Tidspunkt:
9:30 - 17:00
Pris:
Gratis
Begivenhed Kategori:
Begivenhed Tags:
, ,

Arrangør

Thy Køre selskab og Midtjysk Køreselskab

Sted

Mosegårdsvej 10, 7900 Nykøbing Mors
Mosegårdsvej 10
7900 Nykøbing Mors, Mors 7900 Danmark
+ Google Maps