- ANNONCE -

Præstbro Maskiner styrker ejerkredsen med kendt profil fra maskinbranchen

Søren Jakobsen er pr. 1. maj indtrådt i ejerkredsen hos Præstbro Maskiner som medejer med 20 % af aktierne i virksomheden.

40-årige Søren Jakobsen har gennem hele sin karriere arbejdet i maskinbranchen. Han startede som sælger hos Ingemann Larsen i  2007 og har siden opbygget stor erfaring med salg af maskiner til landbrug, maskinstationer og entreprenører.

Hos Præstbro Maskiner skal Søren fremover bidrage med sin store erfaring inden for salg og kunderelationer – med særligt fokus på udviklingen af virksomhedens forhandlernetværk. Virksomheden importerer i dag et bredt program af maskiner til landbrug, entreprenører, skoventreprenører og maskinstationer, og her bliver Søren en central del af den videre udvikling.

Søren Jakobsen ser frem til rollen som medejer:

“Jeg har længe haft lyst til at prøve kræfter med livet som selvstændig, og gennem et mangeårigt kollegaskab med Præstbro Maskiner opstod der en mulighed, som jeg godt kunne se mig selv i, så selv om jeg havde et godt arbejde, som jeg var rigtig glad for, var jeg simpelthen var nødt til at tage springet og udleve min drøm om at blive selvstændig maskinhandler.

Jeg er drevet af den gode handel, hvor både kunde og sælger går tilfredse fra bordet. Samtidig glæder jeg mig til at arbejde mere med virksomhedsstrategi, importplanlægning og udviklingen af forhandlernettet. Det er nyt for mig – og netop derfor enormt spændende.”

Ejerskiftet markerer samtidig et generationsskifte i virksomheden. Søren Jakobsen overtager de sidste aktier fra Ole Larsen, der efter 45 år som selvstændig i branchen har valgt at trække sig tilbage.

Ole Larsen startede sin første maskinforretning i Præstbro i 1981, og i 1993 etablerede han sammen med sin bror, Flemming Larsen, Præstbro Maskiner i den nuværende form. Senere blev også Oles søn, Thomas Larsen, en del af ejerkredsen.

Efter et langt arbejdsliv i maskinbranchen har Ole Larsen valgt at trække sig tilbage og nyde sit otium på Læsø.

Hos Præstbro Maskiner ser man nu endnu mere positivt på fremtiden med fortsat fokus på stærke relationer, kvalitetsprodukter og udviklingen af virksomhedens forhandlernetværk.

-Annonce-