Kong Vinter har sluppet sit greb, og foråret samt plusgraderne får frosten til at vige fra den danske muld. G-dagen kunne dermed få sin start i det meste af Danmark. I den anledning bringer vi her historien ”En gyllevogns rejse”. Fortællingen er lavet på foranledning af M&L og er blandt andet en opsamling af tidligere bragte artikler i M&L. Artiklen kan også læses i M&L`s første bog i serien af ”Maskinstationsliv i ord og billeder” fra 2022. God læselyst – og pas godt på hinanden.
En gyllevogns rejse
Især på ét område skete der en revolution i maskinstationernes maskinparker i løbet af 90’erne. De øgede krav overfor landbruget på miljøområdet betød, at kvælstoffet skulle udnyttes bedre, og tidspunktet for udbringning af husdyrgødning blev komprimeret til færre perioder i løbet af året. Materiellet skulle på kort tid nu kunne håndtere store mængder husdyrgødning og udbringe på bedst mulig vis. Slangeudlægning og nedfældning vandt frem, og størrelsen på gyllevognene eksploderede. I slutningen af 90’erne gik en østjysk maskinstation skridtet ud med en gyllevogn med en kapacitet ikke set tidligere.
”Er du nu helt sikker på, at det ikke bliver for voldsomt?” Spørgsmålet blev stillet af den daværende direktør og ejer af Uggerbys Maskinfabrik, Hans Pedersen, da han i 1989 fik en forespørgsel på produktion af en 15 tons gyllevogn til Arne og Karen Margrethe Mathiesen fra Odder Maskinstation. ”Indtil da, så var den største vogn, som Uggerby Maskinfabrik havde produceret på 12,5 tons. Så det var jo noget af en fremgang at gå til 15 tons”, fortæller Arne Mathiesen. ”Men vi og Uggerby sprang ud i det, og på ganske få år voksede størrelserne. Først til 18,5 tons. Så til 22 tons. Dernæst 29 tons. Og ja – i slutningen af 90’erne så 36 tons!” fortæller Arne.
Større volumen
Strukturudviklingen i dansk landbrug havde gjort sit til bevæggrunden for behovet for de større gyllevogne på landets maskinstationer i 80’erne og 90’erne. Bedrifterne voksede, staldsystemerne ændredes til fordel for flydende husdyrgødning, og især i de østlige egne af landet tyndede det ud blandt bedrifter med husdyr. Egne med meget planteavl efterspurgte husdyrgødningen langvejs fra, og det skabte grobund for en formidlingsopgave. Den flydende husdyrgødning blev for mange maskinstationer derfor en stor aktivitet, hvor den samtidig oftere skulle transporteres over længere afstande til områder med mindre dyrehold.
Vigtigst var dog, at de skrappere krav til landbrugets kvælstofudnyttelse i takt med først Vandmiljøplan I og senere Vandmiljøplan II betød, at kvælstoffet i gyllen skulle udnyttes bedre. Det stillede øgede krav til materiellet, hvor gyllen i stigende grad skulle udbringes med slæbeslanger eller nedfældes. Samtidig blev perioden for, hvornår udbringningen måtte ske, begrænset. Det betød også, at udbringning af husdyrgødning nu skulle ske på kortere tid og på mere effektiv vis. Landmandens egen mindre gyllevogn med bredspreder eller maskinstationens vante slamsuger blev for lille eller uegnet til opgaven. Prisen på nyt og tidssvarende materiel blev så stor, at den enkelte landmand fik langt sværere ved at kunne løfte investeringen alene. På samme måde voksede behovet for trækkraft til gyllemateriellet, der derved også automatisk i stigende grad skubbede opgaven over til maskinstationerne.
Følger kundernes behov
Det var denne strukturudvikling og disse voksende krav, som Odder Maskinstation mødte fra deres kunder. ”Det var faktisk en stor andefarm i området vi havde som kunde, der var årsagen til at vi prøvede kræfter med de større vogne”, fortsætter Arne Mathiesen. ”Vi skulle holde en stor del ajle fra besætningen, og det skulle ofte transporteres et stykke væk. Så vi havde brug for noget volumen. Og den gang var gylletransport med lastbil et ukendt fænomen.” I løbet af 90’erne begyndte Odder Maskinstation også at arbejde mere i formidling af gylle, i takt med at de voksende svineproduktioner på egnen fik behov for at flytte gyllen over større afstande. ”Ofte fik vi som opgave at transportere gylle mere end 20 kilometer væk. Så man kan godt sige, at det at vi havde den store andefarm som kunde, gjorde, at vi ret tidligt fik muligheden for at prøve nogle større vogne af. Og den succes fik vi hurtigt udbredt til vores andre kunder på egnen”.
En 15 tons gyllevogn var i 1989 noget af en kæmpe at komme ind med på marken, og nogle landmænd var da også skeptiske. Men Arne fortæller, at kunderne ret hurtigt vænnede sig til de fordele de større vogne havde. De fik lynhurtigt flyttet en mængde gylle, og ofte forsøgte man at få de forskellige størrelser af vogne til at passe med markernes længde, så man undgik for meget ekstra kørsel i plejesporene. ”Ja faktisk gik det sådan, at flere kunder hellere ville vente et par dage på, at den vogn der passede til deres marker, kunne være klar til opgaven, end bruge den vogn der lige var til rådighed nu og her”, nævner Arne.
Aldrig før set på dansk grund
I 1998 tog man så skridtet videre med en gyllevogn i størrelse aldrig set før på dansk jord. 36 tons kunne den rumme på fire aksler produceret igen af Uggerbys Maskinfabrik og Hans Pedersen, som man igennem årene havde et fortrinligt samarbejde med. Filosofien var, at de voksende ejendomme og stadigt større marker ville kunne få en fordel af den store vogn, der ville kunne mindske marktrykket med færre overkørsler, foruden at den ville kunne udnyttes til vejtransport. Vognen blev udstyret med Trelleborg Twin dæk, og den blev leveret med en række tekniske finesser såsom drejbare aksler (computerstyrede) på de to forreste og den bagerste aksel. De to forreste aksler kunne desuden hæves hydraulisk fra kabinen, for at undgå unødvendigt dækslid ved tomkørsel på landevej. Bombredden var fleksibel 12-15-16 eller 18 meter. Bredspredning var endnu lovligt i slutningen af 90’erne, og vognen var da også udstyret med hydraulisk pendulspreder. Vognen var delt op i to rum med 12 tons for og 24 tons i bag, hvilket kunne give en fordel i forhold til vægtfordeling.
Idé bliver til virkelighed
Ideen til den store vogn opstod på Odder Maskinstation, der hos Uggerby fik ideen bragt til live og skræddersyet efter ønsket. ”Der var jo ingen manual at bygge efter på sådan en vogn”, fortæller Arne, ”så det var en meget spændende proces at være med til”. Det var naturligvis noget af en sensation i foråret 1998, da vognen ankom til Odder. Karen Margrethe Mathiesen fortæller, ”vi holdt jo rundvisning da den ankom. Altså nede i vognen! Den var jo så stor, at man kunne kravle ned i den og gå rundt oprejst. Det morede vi os noget over.” En tidligere ansat på Uggerby Maskinfabrik fortæller, at da vognen i sin tid blev bygget, så blev der på fabrikken i nabo-banen bygget en 6 eller 8 tons vogn der skulle til Norge. Det var noget af en forskel. På den lille vogn kunne en voksen mand stå oppe i påfyldningshullet, hvor toppen af tanken så gik ham til ca. maven. På vognen på 36 tons brugte de en svingkran til at løfte folk op og ned, da man ikke kunne nå kanten og hive sig selv op nede i tanken.
På Odder Maskinstation havde man som trækkraft på daværende tidspunkt altid sværget til Volvo og Valmet traktorer, hvoraf der var 18 stk. i maskinparken dengang. Men behovet for en større vogn blev problematisk, da Valmet kun leverede modeller med trækkraft op til 190 heste. Derfor måtte man se andre veje, og der blev til formålet investeret i 2 stk. Case IH Magnum 7250 traktorer med knap 300 hk.
Jens Bloch Hansen var i mange år fast chauffør på trækket med den store 36 tons gyllevogn. ”Det var et godt træk. Der var mange kilometer på vejen med den, op mod 25 hver vej”, fortæller Jens, hvor der blandt andet blev flyttet en del gylle fra Alrø til herregården Rodstenseje ved Odder. ”Det var sejt men nemt”, fortæller Jens, om vognen når den om vinteren oftest blev brugt til transport af gylle. Jens fortsætter, ”Om foråret kørte den i marken, for som Arne altid sagde, at kunne vi køre med 29 tons, ja så kunne vi også køre med 36 tons. Den fik næsten altid de gode lange træk, eller hvis det passede med en omgang. Men det gik bedst når man blev i de faste sprøjtespor”. Hele trækket vejede 59.960 kg med fuldt læs ifølge Jens. ”Den blev engang prøvevejet ved grovvaren i Boulstrup. Vægten kunne tage maksimalt 60 tons, så på grovvaren var de faktisk bange for at vægten slog ud da jeg kørte op. Det er en tid som jeg tit smiler tilbage til”, slutter Jens.
Det nye ”hurtige” overtager
Op igennem 0’erne tyndede det dog ud i opgaverne for den store vogn. ”Noget af forklaringen var, at den ikke selv kunne læsse”, fortæller Arne. ”Det havde været almindeligt, at vi enten læssede vores vogne med kundens egen pumpe på gyllebeholderne, eller også medbragte vi en traktormonteret pumpe. I takt med at gyllevogne i stigende grad blev bygget med eget tårn og selv kunne læsse, så forsvandt efterspørgslen efter vognen hos kunderne”. De nye selvlæssende vogne var lynhurtige at sætte i gang på selv mindre opgaver, hvor man tidligere skulle ud i en mindre logistisk og planlægningsmæssig opgave med transport af pumpetraktor, igangsætning osv. med det gamle setup. Omkring 2010 var det derfor slut med Uggerbys enorme vogn på Odder Maskinstation. Den blev solgt til en dansk landmand i Litauen og eksporteret ud af landet. Om den eksisterer den dag i dag ved Arne og Karen Margrethe ikke.
Stadig gylle
Gyllekørsel er stadig et stort aktiv på Odder Maskinstation i dag. Tre stk. treakslede selvlæssende vogne klarer opgaven. Men ret så tankevækkende er det, at kapaciteten pr. læs i dag på vognene på Odder Maskinstation er noget mindre, end hvad der blev muligt, da vognen på 36 tons i 1998 trillede ind på maskinstationens adresse. Er udviklingen simpelthen gået baglæns i 23 år? På det spørgsmål har Karen Margrethe flere svar. ”Først og fremmest er det lovgivningen. Vi kan ikke komme rundt med mere på landevejene indenfor lovens rammer. Der findes jo flere af vores kollegaer i dag der har større vogne end os. Så holder de den på marken, og forsyner den med lastbiler og buffertank”. Det mener Karen Margrethe dog vil være besværligt på egnen omkring Odder, ”Vi har mange mindre marker, som vi kommer rundt på. Det ville tage lang tid for os at flytte rundt med buffertank og koordinere med lastbiler. Én mand med én vogn der kan klare sig selv, det fungerer for os”.
Ved afleveringen af vognen til Odder Maskinstation i foråret 1998 udtalte Uggerby Maskinfabriks ejer og direktør Hans Pedersen i en pressemeddelelse, ”Da Arne Mathiesen fik en vogn på 15.000 liter leveret i 1989, sagde vi til ham, at nu kunne det ikke blive større. Da det senere blev til en vogn på 29.000 liter, så sagde vi det samme. Ved leveringen af denne her sagde vi ingenting, men mon ikke at vi med vogne af denne størrelse er tæt ved grænsen for, hvad der kommer til at køre på danske marker og landeveje”.
Spådommen fra Hans Pedersen i 1998 har indtil nu ikke været helt skæv. Selvom gyllevognene generelt er blevet større, så har lovkrav og fokus på marktryk de senere år begrænset udviklingen. Et par producenter tilbyder i dag vogne med kapacitet svarende til hvad Uggerby Maskinfabrik afleverede på Odder Maskinstation for knap 25 år siden. Men de foretrukne vogne er i dag mindre. Redaktionen slutter fortællingen af med at fundere over, hvordan billedet mon vil se ud om 25 år? Er gyllevognene i størrelse mon vokset, eller har logistik, hensyn til mark – og lovkrav – gjort, at toppen på kapaciteten måske allerede er nået, og man også på den tid vil tale om den gigantiske gyllevogn Odder Maskinstation helt tilbage i forrige århundrede sendte i marken? Eller håndteres husdyrgødning måske på en helt anderlevedes måde fra stald til mark? Vi lader spørgsmålene stå åbne, og lader læseren selv filosofere lidt over landbrugsmaskinernes udvikling nu og fremadrettet.
