For at matche kapaciteten på de stadig større mejetærskere på markedet har skærebordsspecialisten, Buchtrup Agro de sidste par år efterlyst større og bredere pick-up borde end de klassiske typer på 12 – 15 fod der i dag arbejder på mange bedrifter.
Og med stor tilfredshed kan indehaver af Buchtrup Agro, Michael Buchtrup nu løfte sløret for at virksomheden nu har fået forhandlingen og importen af de Australsk byggede Knuckey bælte pick-up`s i både Danmark og Sverige.

Michael Buchtrup fortæller, at der har været lidt forvirring omkring hvem der har importen af Knuckey bordene. Knuckey har netop taget beslutning om at det fremover vil være Buchtrup Agro med hovedsæde i Hammershøj øst for Viborg der har importen og forhandlingen af Knuckey pick-bordene.
Buchtrup Agro ApS er i forvejen kendt som mangeårig importør og forhandler af de populære og professionelle sejlskæreborde og skårlæggere fra MacDon.
Buchtrup Agro fortsætter naturligvis med at importere og forhandle MacDon borde og skårlæggere.
– De to High End mærker vil supplere hinanden perfekt i vores butik, hvor danske og svenske planteavlere samt maskinstationer har mulighed for at investere i noget af det ypperste grej der findes på markedet, pointerer Michael Buchtrup.
Arbejdsbredde op til 30 fod
Pick-up bordene fra Knuckey kan fås i arbejdsbredderne 3,4 meter (12 fod) og helt op til 9 meter (30 fod). De større arbejdsbredder efterspørges af en del avlere af frøgræs hvor mejetærskerne i dag har kapacitet til at klare en større mængde materiale.
Unikt for Knuckey Pick-Up bordene er, at de bygget op i et helt lukket og kompakt design med et enkelt bælte som efter Knuckeys udsagn vil minimere spild. Opsamle fingrene på bæltet er monteret offset, hvor hver finger har en vinkel på 30 grader, hvilket forbedrer opsamlingen af langs liggende materiale. I princippet er det lige meget hvad vej der køres i det skårlagte materiale.
Sneglen bagerst med markedets største diameter der transporterer afgrøden fra bæltet ind til indføringen er hydraulisk justerbar i højden under kørsel. Sammen med bundpladen i rustfrit stål under sneglen sikres en meget jævn ilægning ved indføringen og dermed også meget vigtigt, et jævnt flow igennem hele tærskeværket.
– Alt i alt er Knuckey pick-up bordene så veludstyrede, at selv den mest kræsne og krævende frø- og rapsavler vil blive tilfredsstillet, fortæller Michael Buchtrup.
Knuckey, grundlagt i 1917 har igennem en lang årrække produceret pick-up borde til raps- og frøgræsavlere i New Zealand, Austrailien og USA og dermed via samspil med krævende kunder fået opbygget en solid portion erfaring.
På vegne af Buchtrup Agro ApS
https://www.buchtrup-agro.dk/kontakt.aspx









