Produktchef til SAMSON AGRO A/S

Har du teknisk og kommerciel erfaring med landbrugsmaskiner, og kunne du tænke dig et interessant og indflydelsesrigt job hos Europas førende producent af naturgødningsmaskiner?

For SAMSON AGRO A/S søger HR navigator en engageret, udadvendt og målrettet produktchef til at stå i spidsen for gyllevogns-, bom- og nedfælder-produktprogrammet, hvor din primære opgave bliver at sikre og udbygge SAMSONs markedsposition og sortiment indenfor produktområdet.
Du har en stærk teknisk, men samtidig kommerciel profil. Du bliver det produkttekniske omdrejningspunkt og bindeled mellem forhandlere, slutkunder, salgs- og udviklingsafdelingen, og får samtidig ansvaret for den kommercielle del med dokumentation af markedspotentiale, kostprisniveauer og salgspriser.
Af opgaver kan nævnes:
  • Indhente, analysere og dokumentere markedsinput og udviklingsforslag fra slutkunder, forhandlere, salgs- og serviceorganisationen
  • Assisterer ledelsen med udarbejdelse og løbende opdatering af selskabets overordnede produktudviklingsplan, samt den løbende årlige sortimentsplanlægning
  • Støtte salg og marketing i forbindelse med messeaktiviteter, produktfagligt indhold i salgsmateriale og pressemeddelelser
  • Udarbejde produktpræsentationer og kommerciel produkttræning for forhandlere, maskinstationer og industrielle landbrug
  • Være med til at gennemføre markdemonstrationer
Din profil:

Vi forestiller os en dynamisk person med en maskinteknisk uddannelse, evt. landbrugsmaskinemekaniker, landbrugstekniker/-teknolog eller lignende, og gerne med en kommerciel overbygning.

Desuden er det vigtigt at du:
  • Har erfaring med at arbejde i et miljø med fokus på produktudvikling, markedsmål og økonomiske resultater
  • Har et godt branchekendskab og erfaring med formidling af produktviden på et højt teknisk niveau
  • Er tillidsvækkende, analytisk begavet, systematisk og har en struktureret arbejdsform
  • Trives med cirka 40 rejsedage om året
  • Taler dansk, engelsk og tysk på forhandlingsniveau, hvilket er et krav

Praktisk erfaring med udbringning af husdyrgødning samt faglig viden omkring gødskning vil naturligvis være en fordel, men kan tillæres.

Du tilbydes:
  • En indflydelsesrig operationel og strategisk stilling med selvstændighed, stort ansvar og bredt samarbejde til andre funktionsområder i og uden for organisationen
  • Job i en international og danskejet virksomhed med et stærkt varemærke, en solid økonomi og ambitiøse vækstambitioner
  • En lønpakke der matcher dine kvalifikationer
Sådan søger du jobbet:

Stillingen skal søges på SAMSON AGROs eller HR navigators hjemmeside.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Poul Lauridsen fra HR navigator på tlf.: 2841 2345 eller e-mail pl@hrnavigator.dk

Alle henvendelser behandles med fuld diskretion.

SAMSON AGRO A/S har en ambition om at opnå positionen, som den førende leverandør af gyllevogne, bomme og redskaber til maskinstationer og industrielle animalske producenter i Europa.

Virksomheden, der har en solid økonomi, er i vækst og befinder sig i en spændende fase med opgradering af eksisterende- og udvikling af nye produkter. SAMSON AGRO A/S har hovedkontor og produktion i Viborg og har ansat omkring 220 engagerede medarbejdere.

Læs mere på: www.samson-agro.dk  / www.hrnavigator.dk

 

 

-Annonce-

EFTERLAD ET SVAR

Venligst indtast din kommentar
Venligst indsæt dit navn her