
Ny Challenger RoGator til Sønderjysk Sprøjteservice
Som den første i Danmark fik Frank Nissen forleden overdraget nøglerne til sin spritnye selvkørende Challenger RoGator 655D, der hører til i de selvkørende sprøjters absolutte topklasse. Frank ejer Sønderjysk Sprøjteservice, som i år skal sprøjte op mod 35.000 ha, så den nye sprøjte får mange timer på tælleren i løbet af en sæson, selvom den får følgeskab af 2 andre selvkørende Challenger sprøjter. Den ene af dem tilhører rent faktisk en landmand, som i år har overladt sprøjte og sprøjteopgaver på sine egne 1.012 ha afgrøder til Frank.
For udenforstående virker det som en voldsom kapacitet, men maskinerne får virkelig lov at bestille noget i sæsonen, og den specialiserede maskinstation får hele tiden nye kunder. Dertil kommer at Frank foretrækker at gå med både livrem og seler forstået på den måde, at for at kunne garantere rettidig sprøjtning under optimale forhold er det nødvendigt med ekstra kapacitet. Her slår en teoretisk beregning ikke til.
Med de obligatoriske sprøjtesyn tror Frank, at der kommer endnu mere arbejde, for han tror mange landmænd skrotter sprøjten og lader specialister om opgaven. Så undgår de også at sætte sig ind i regler og regulativer om kemikalierne og kan koncentrere sig om deres primære drift.
Sprøjten leverer resultaterne
âDer er meget snak om motorer osv., nÃ¥r der tales om selvkørende sprøjter – og ja, det skal være i ordenâ, siger den nye ejer, âmen det, kunderne betaler os for, er nu engang at sprøjte deres marker â til tiden, med det ønskede resultat og til en konkurrencedygtig pris, sÃ¥ sprøjteudrustningen er i fokus, nÃ¥r jeg vælger sprøjter.â
Selve sprøjteanlægget er leveret med 36 /24 meter bom og monteret med TeeJet Airjet dyser og luftanlæg.
Der er 2 sæt dyser på sprøjterne. Et til plantebeskyttelsesmidler og et til flydende gødning. Det er en dyr løsning, men ifølge Frank er det alle pengene værd hurtigt at kunne skifte jobtype og samtidigt er det utroligt komfortabelt og hygiejnisk ikke at skulle skifte dyser hele tiden.
Bommene kan tilpasses terrænforholdene via et innovativt system, der sikrer, at den bliver indstillet eller automatisk indstiller sig selv efter terrænet. Avancerede ultrasoniske sensorer tager sig af automatikken. Der er 5 af disse på bommen, og i samarbejde med TBS Maskinpower er deres position ændret i forhold til fabriksindstillingen. Det har betydet, at man kan køre helt optimalt i høje afgrøder som rug og majs samtidigt med at fremkørselshastigheden er høj.
Tanken rummer 6000 l, så der er langt mellem opfyldningerne, og man har derudover selv vandvogne med ud til opgaverne. Er det nødvendigt at tanke yderligere har Sønderjysk Sprøjteservice opbygget et net af steder, hvor de må tanke vand, så der spildes ikke mange timer om året på unødvendig tomkørsel.
Flydende gødning er en stor opgave
Det turde nærmest være en selvfølge, at en sÃ¥ avanceret maskine har autostyring, og det er da ogsÃ¥ tilfældet. Frank Nissen har valgt at køre med RTK pÃ¥ alle sprøjterne, og den nye kan ydermere afblændes i 10 sektioner. âVi sprøjter nøjagtigt og vi gødsker nøjagtigt. Jeg plejer at sige, at nÃ¥r vi fÃ¥r lov til at bringe flydende gødning ud, sÃ¥ fÃ¥r landmanden ogsÃ¥ fuldt udbytte af de yderste 3 meter af marken uden at gødske nabomarken eller vejgrøfterneâ. Det er mÃ¥ske en af grundene til, at opgaverne med flydende gødning fylder mere og mere i ordrebogen. En anden er, at omkostningen til gødning ifølge Frank er ca. 30 kr. mindre pr. 100 kg.
Smidig maskine med driftsøkonomiske muskler
Sønderjysk Sprøjteservice kommer langt omkring og ikke alle gÃ¥rde arbejder med samme sporbredde. Det er intet problem, for den nye Rogator har variabel sporvidde fra 1,8 til 2,25 meter med uafhængige aksler, og da den ydermere kan betjenes med enten 2-hjulsstyring eller 4-hjulsstyring med en styrevinkel pÃ¥ op til 35° pÃ¥ bÃ¥de for- og baghjul, kan den dreje skarpt, hvor der er behov for det. Frank anvender ogsÃ¥ muligheden for at indstille sporvidden pÃ¥ landevejen, hvor der køres med 1,9 m. â sÃ¥ fylder køretøjet ikke sÃ¥ meget pÃ¥ landevejen, nÃ¥r der køres helt ud til kanten.
Motorrummet gemmer på en 6-cylindret AGCO SISU motor Tier 4 fin. med 243 hk. Den er midtmonteret på maskinens højre side for at opnå bedst mulig vægtfordeling og et lavt tyngdepunkt. Transmissionen er bygget op med hydrostatiske hjulmotorer, der ubesværet og trinløst bringer den store maskine op på en topfart på 40 km/t. Den hastighed kan den nye sprøjte klare med bare 1.750 motoromdrejninger, så Frank Nissen regner med at have styr på dieselkontoen. En anden faktor i brændstofregnskabet er den brede sprøjtebom. Når Frank eller hans kolleger har kørt 278 meter i sprøjtesporet, har de allerede sprøjtet den første hektar!

Moderne og logisk betjening
Challenger traktorer har længe været kendt for førsteklasses kabiner. Erfaringen herfra er nu overført til sprøjterne, så førerkomforten er lige så lækker som resten af maskinen både med hensyn til brugervenlighed og anvendelse af den nyeste teknologi. Blandt andet glæder Frank Nissen sig til at betjene sprøjten via et nyt multifunktionsjoystick, der primært klarer alle sprøjte- og kørselsfunktioner og supporteres af et multifunktions-armlæn, hvor langt de fleste sekundære funktioner styres. Også moderne multimedieskærme er taget i anvendelse, og selvom det umiddelbart virker overvældende, når man sætter sig ind i kabinen, er betjeninger og informationer grupperet så logisk, at chaufføren lynhurtigt finder sig tilrette i sit komfortsæde og tager styringen over selve maskinen og dens avancerede sprøjteudrustning.
Der kommer endnu flere selvkørende sprøjter på markerne
Den nye Challenger RoGator er en af foreløbig 4 selvkørende sprøjter, TBS Maskinpower skal levere i år. Dermed har man de seneste år solgt 11 selvkørende Challenger-sprøjter rundt om i landet, hvilket giver en vis rutine i både at afdække kundernes behov og efterfølgende i at service dem.
Ifølge salgsdirektør Jens Hansen vil det inden længe blive helt almindeligt at se selvkørende sprøjter i marken. âVi mærker en stærkt stigende interesse fra bÃ¥de landmænd og maskinstationer, og det er vel kun naturligt i en tid, hvor alle specialiserer sig mere og mereâ, mener han. âDer er allerede mange mælkeproducenter, som har udliciteret dyrkningen af grovfoder, sÃ¥ hvorfor skulle en svineproducent ikke udlicitere sine markopgaver eller en kartoffelavler ikke tilpasse sin maskinpark, sÃ¥ han selv klarer nogle opgaver, og lader sprøjteeksperter hÃ¥ndtere den del?â Han mener, at historien viser, at selvkørende maskiner ruller ind i landbruget og nævner selvkørende skÃ¥rlæggere, majssnittere, roeoptagere, fuldfoderblandere og gyllespredere som eksempler, der bekræfter hans profeti.