Tømrer- og snedkerfirmet Frede D. Nielsen i Aalborg køber kun sorte maskiner

Snak om ”en lille sort sag” kan nok få mangen en nordjysk tømrer til at lette på øjenbrynene. Yderligere pikant bliver det, når den lille sorte sag faktisk er tiltænkt en af de mandlige tømrerkolleger. Nemlig ham, der det næste halvandet års tid bliver manden bag rattet i en næsten tre tons tung Weidemann-minilæssemaskine.

– Vi køber kun sorte maskiner. Dermed ikke sagt, at vi køber maskiner sort, for der er en afgørende forskel. Men vores firmabiler og øvrige maskiner er sorte, så naturligvis skal vores lille, nye Weidemann også være det, fastslår Peter Berg-Mortensen, der er indehaver af virksomheden Tømrer- og Snedkerfirmaet Frede D. Nielsen A/S i Aalborg.

Derfor er Peter Berg-Mortensen klar til at hoppe i den lille, sorte sag, som Weidemann-importøren Stemas netop har leveret. I det daglige bliver det dog en af hans folk, der kommer til at iføre sig den sorte frækkert. Maskinen skal køre fast på Store Tingbakke i Vodskov, hvor tømrer- og snedkerfirmaet er i fuld gang med af skifte 20.000 kvadratmeter tag for en boligforening.

Smart på byggepladsen

– Det er vores første Weidemann. I en periode lånte vi en Weidemann-læsser, og vi fandt ud af, at den faktisk er rigtig smart og gesvindt at komme rundt med på en byggeplads, hvor en teleskoplæsser ofte er for stor. Nu kommer den sorte Weidemann til at flytte masser af betontagsten og andre materialer i Vodskov og i øvrigt hjælpe med at sætte ting op på stilladserne, forklarer Peter Berg-Mortensen.

Den nye, sorte nordjyde er af modellen Weidemann 1350 CX45. Maskinen har 45 Perkins-heste i motorrummet, og egenvægten er 2740 kg. Løftehøjden er op til tre meter, og tiplasten 1972 kg.

– Weidemann’en kommer absolut ikke til at kede sig hos os. Vi har virkelig travlt i butikken i øjeblikket med opgaver af alle typer. Blandt andet har vi været heldige at få et par rigtig store opgaver i Aalborg og omegn, og vi vækster faktisk helt tosset. Der har aldrig tidligere været så mange medarbejdere hos Tømrer- og Snedkerfirmaet Frede D. Nielsen som netop nu, siger indehaver Peter Berg-Mortensen.

Stemas har leveret den nye Weidemann 1350 CX45 til Tømrer- og Snedkerfirmaet Frede D. Nielsen. Salgschef Robert Kjærgaard (til venstre) og tømrermester Peter Berg-Mortensen giver hånd på handelen med den sorte maskine.
Stemas har leveret den nye Weidemann 1350 CX45 til Tømrer- og Snedkerfirmaet Frede D. Nielsen. Salgschef Robert Kjærgaard (til venstre) og tømrermester Peter Berg-Mortensen giver hånd på handelen med den sorte maskine.
Malere og murere

Totalt har han 70-75 mand på lønningslisten, efter at Aalborg-firmaet også har startet egen malerafdeling og en murerafdeling.

Peter Berg-Mortensen kan i øvrigt holde øje med sin nye, sorte minilæsser på byggepladsen i Vodskov hver dag, når han kører til og fra firmaet i Aalborg. Han bor privat i Vodskov, hvor han også startede som selvstændig tømrermester med Bergs Tømrerforretning. Efter fusion med en anden tømrermester blev firmanavnet ganske sigende til Hammer Byg, som i 2013 blev indlemmet i Tømrer- og Snedkerfirmaet Frede D. Nielsen A/S med Peter Berg-Mortensen som eneejer.

- ANNONCE-
KILDEStemas
Tidligere artikelKørsel med landbrugskøretøjer
Næste artikelGrimme får ny ledelsesstruktur

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her